Tvillingernesmor.dk
Italienske flutes med havsalt

Lidt søndags tanker om rygning

image

Vi har haft en dejlig weekend, hvor familiehygge har været i højsæde. Vi har, som i nok har set på snappen (tvillingernesmo) været i Middelfart for at besøge bedstefar. Men mere om det imorgen, hvor jeg også har et super godt tip til jer, så hold øje 😉

For nu har jeg netop puttet unger og smidt mig på sofaen, overvejer om det er tid at tjekke årsopgørelsen, men mon ikke der stadig er en vanvittig kø?!

Vi var hjemme ved en tre tiden, hvor det stod på noget så sindoprivende spændene som storvask af trætte unger og vasketøj. Selvom bedstefar ikke ryger indenfor og lufter grundigt ud, når vi er på besøg, så gør han det til hverdag. Det synes jeg helt bestemt også at han skal – det er jo hans hjem og os, som er på visit. Med det sagt så har jeg det enormt stramt med at ungerne bagefter lugter langt væk af røg og egentlig også mig selv. Er jo eks ryger, så er jo ikke fordi jeg ikke har lugtet af røg før og da heller ikke fordi jeg ikke under sidste bytur kom til at tage en hemmelig cigaret. Hellig er jeg bestemt ikke!

Alle røg, i hvert fald på den ene side af familie, da jeg var barn og dengang var det jo ikke noget man talte om var skadelig og der blev pulset løs uden hensyntagen til børn eller ikke rygere. Husker pludselig alle familiefesterne, hvor røgen nærmest lå som en tyk tåge under loftet. Et tykt røgslør, hvor man nærmest skulle vifte et hul, for at se over bordet. Ja ja overdrivelse fremmer forståelsen. Men meget har ændret sig på “få år”. Da jeg gik i folkeskole havde vi f.eks. et rygerum til os elever indenfor på skolen. Det var nok ikke gået idag.

Idag ved man selvfølgelig bedre, man kender konsekvenserne af både rygning og passiv rygning. Og måske er det netop derfor jeg har det svært med det? Jeg ved det faktisk ikke helt, for de bliver jo ikke udsat for passiv rygning, men et rum, hvor der tidligere har været røget. Tæller det som passiv rygning?! Jeg tænker klart også at lugten er værre, når man ikke selv ryger og nærmest aldrig er i nærheden af tobaksrøg, fordi der er forbud så mange steder.

Mht børnene er jo oftest for en enkelt dag eller to, at ungerne opholder sig i rum, hvor der tidligere har været røget. Jeg kunne ikke finde på at stoppe med at komme i hverken bedstefars eller andre familiemedlemmers hjem af den grund. Snakken ville dog være en anden, hvis de pulsede løs under besøg. Det tror jeg ikke, at jeg kunne arbejde med.

Hvordan har i det med rygning omkring jeres børn?! Er jeg for hys? Min mand mener vist min næse er lidt for fint følende noglegange. Selvfølgelig i den forstand at han selv tager det mere afslappet.

Image HTML map generator
   

7 kommentarer

  • Tine

    Jeg er helt på sin side – men som du også selv skriver, er der enormt meget fokus på rygning og dermed også passiv rygning i dag, og det er jo nok med til at man synes, lugten generer. Jeg ryger ikke selv, så er glad for. at alle bedsteforældrene heller ikke ryger (længere, da tre ud af fire har røget fast engang).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Både mine og Dans forældre er skilt og sammen med nye partnere, så vi har mange bedsteforældre til pigerne 🙂 De tre af dem ryger – føler mig udfordret nogle gange..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Min farfar sluttede New ar ryge i en alder af 78 og min morfar sluttede sidste år i en alder af 81. Jeg nåede ar besøge ham en enkelt gang i 5 dage med mit dengang 6 uger gamle barn inden han stoppede.
    Han på forhånd bestemt at jeg ikke ville gøre noget ud af det. Men han gik frisk af dig selv i uf i køkkenet under emhætten for at ryge og ham røg desuden meget sjældnere. Så lubne jeg godt leve med at udsætte hende for.
    Han har en brændeovn fra 73, så det lugtet stag af sod i dag når man besøger ham 😉

    Men jeg er enig hvad du skriver. I nærmere Familie hsr vi dog kun en onkel og wn enkelt ven som ryger og fet kun udenfor. Så det er ikke rigtig aktuelt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Jeg er fanatisk antiryger! Min far røg, da mine søskende og jeg var små, og jeg var ørebarn og mine søskende fik bronkitis som følge af hans rygning (som dengang foregik, som du beskriver – indendørs med røgskyer alle vejne). Jeg har desværre også mistet 2 bedsteforældre til rygning😞
    Min mand og jeg er meget opmærksomme på vores søns (9 måneder) kontakt med røg, da det nu også er påvist, at 3 grads passiv rygning dvs. røg, der bl.a. sidder i tøjet også har en skadelig effekt. Jeg vil simpelthen ikke have, at han eller vi bliver udsat for det – og jeg er så træt af at høre på rygere, der mener, at det er deres “grundlovssikrede” ret at ryge – men jeg har sjovt nok også ret til ikke at ville udsættes for røg overhoved. Jeg hader, når folk ryger fx lige ude foran døren til en cafe, kaffebar eller lign. Så kan man jo ikke undgå det😒 Jeg ved ikke helt, hvad man kan sammenligne det med – måske, hvis jeg gik og sprøjtede med parfume (indsæt selv den værste, du nogensinde har duftet til), så det sad i deres tøj, eller hvis jeg stillede mig ved siden af, så de fik det delvist i hovedet.
    Ked af at det blev en længere smøre☺️ Men jeg er virkelig ikke gode venner med rygning😞

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg forstår dig hele vejen. Som ryger forstod jeg ganske enkelt ikke hvor generende det egentlig var med det røg alle steder og ku’ heller ikke selv lugte det. Nu, set fra den anden side, bliver jeg sgu pinlig over mig selv. Og jo det stinker jo forfærdenlig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • birgitte

    jeg er fortsat ryger, men har det langt henne af vejen som dig. Der var altid tykt af tåge hos min farmor og farfar der røg cigarer😖 endnu værre var det at køre i bil med dem!!!! Som sagt ryger jeg, men KUN udenfor, jeg vil overhovedet ikk ha det indenfor, det er mit valg, ikk mine børn og mands! Jeg ryger hjemme inden jeg henter børn, aldrig mens jeg går med dem. Min farmor ryger stadig-indendørs derhjemme, jeg hader når hun tænder en smøg mens vi er der. Oftest er børnene i hendes soveværelse, hvor legetøjet er og hvor der ikk ryges, men det giver jo ikk meget samværd. Det er hendes hjem, hun er gammel osv, jeg vil ikk være den der skal bestemme over hendes hjem, men det genere mig voldsomt. Hos svigermor og svigerfar ryger de også inde dagligt, der bliver dog luftet ud til vi kommer og kun røget ud af bagdøren, der stinker stadig, men det er trods alt bedre end hos min farmor.
    Jeg ved godt mit tøj er præget af min egen rygning, men udover det, prøver jeg at ta så meget hensyn som overhovedet muligt. Og min næse er også fintfølende! Vores genbo trådte en dag 1 skridt ind af vores hoveddør med en cigaret, jeg kunne lugte den i flere dage og han har sidenhen fået besked om helt at holde dem væk indendørs, også i døren!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Italienske flutes med havsalt